CV
Uddannelse:
Cand. jur., 1983, advokat med møderet for landsretten, 1987, ph.d. på en afhandling om it-ret, 1998, certificeret it-advokat, 2009, Business Coach, 2011.
Erhvervsmæssig erfaring:
Hanne Bender har været en af pionererne inden for it-retten i Danmark, herunder som lektor på Aarhus Universitet, hvor hun fra 1987 var med til at opbygge it-retsstudiet og senere erhvervede en ph.d. grad for afhandlingen "EDB-rettigheder". I 1997 stiftede Hanne Bender, Bender.dk, Danmarks første advokatfirma med spidskompetence inden for it-retten. I 2005 fusionerede kontoret til Bender von Haller Dragsted.
Hanne Bender har fungeret som advokat og rådgiver for såvel små og mellemstore virksomheder som nogle af landets helt store virksomheder og organisationer samt hos det offentlige og i kommunerne i Danmark, Grønland og på Færøerne. Hanne er forfatter til en lang række artikler og bøger samt foredragsholder, og hun har gennem årene bestridt betydelige tillidshverv. Herudover fungerer Hanne som voldgiftsdommer, bestyrelsesrådgiver og dommer i Ophavsretslicensnævnet i Kulturministeriet.
I 2010 blev Hanne Bender optaget i Kraks Blå Bog.
Se også: